Datavisualisering er din genvej til bedre overblik
Datamængden i virksomheder vokser konstant. For ikke at drukne i data, er der også et voksende behov for overblik. Det overblik kan visuelle værktøjer hjælpe jer med at få, så I nemmere kan omsætte data til handling.
Hvordan finder du ud af, hvordan det går med din digitale forretning? Mange vil svare, at data viser den præcise performance, men det kan være svært at vide, hvilke datapunkter, som man skal tage udgangspunkt i. For at man kan svare på, hvordan det går, skal man vide, hvor man skal måle, og det kan være svært at se skoven for bare træer.
Less is more
Datavisualisering handler om at vise de vigtigste datapunkter og at fjerne støj. Dermed får man hurtigere overblik og indsigt. Ved at skære ind til benet og kun fokusere på de vigtigste KPIer sparer man ofte tid, når man skal evaluere sin digitale performance, men det gør det også nemmere at forstå data. Dermed kan I hurtigere identificere jeres svage punkter, så I kan løfte jeres digitale forretning.
Mange har en opfattelse af, at datavisualisering er en opgave for BI-teamet i virksomheden. Men der er intet til hinder for, at alle i virksomheden har adgang til relevante data på en nem og overskuelig måde. Vi hjælper alle niveauer af jeres virksomhed med at bygge dashboards, så den enkelte medarbejder eller team kommer tæt på data på en overskuelig måde.
Vi anvender forskellige værktøjer, som fx Microsoft Power BI eller Tableau, men vi har ikke nogen præferencer i forhold til platform. Outputtet er det vigtigste.
Nedbryd siloerne
Vi ser ofte, at data opsamles i siloer. Det gør det besværligt at få det fulde overblik og at handle ud fra data. Et typisk scenarie er, at man har data fra sit email-marketingsystem og data fra fx Google Analytics i hver sin silo. Der kan det være besværligt at få et hurtigt overblik over, hvordan kampagnerne egentlig performer. Ved at kombinere de to datakilder i et dashboard, kan man nemt få et overblik over både åbningsrater i nyhedsbrevene, samt brugernes adfærd efter de har åbnet nyhedsbrevet.
Datavisualisering handler ikke kun om at lave flotte grafer. Det handler om at vise data på en nem og overskuelig måde. Hvilke data, der skal vises, afhænger naturligvis af modtageren, så vi tilpasser altid dashboards, så de tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker. Desto klarer mål, I har for jeres digitale forretning, desto nemmere er det at visualisere performance og resultaterne. Vi hjælper med at opstille KPIer på tværs af jeres digitale forrentning, så I får et godt billede af, hvordan jeres digitale forretning performer, og hvor I kan optimere.
Datakvalitet er afgørende for jeres succes
Før at dashboards og datavisualisering giver værdi for jeres digitale forretning, skal man være sikker på, at data er korrekt. Datakvaliteten er afgørende for, om man tør handle på, hvad data siger.
Vi ser ofte uhensigtsmæssige implementeringer af fx Google Analytics, som gør, at datakvaliteten forringes. Derfor ligger der ofte en større opgave i at sikre datakvaliteten og validering af data, inden man kan begynde at bygge dashboards og visualisere data. Den opgave hjælper vi gerne med.
Læs: Piwik Pro eller Google Analytics
Læs: Konverteringsoptimering - Udnyt dit digitale potentiale
Lad os komme i gang med dit projekt!
Skal vi tage en snak om dit næste web- eller IT-projekt? Så kontakt os her.