Marketing automation
Marketing automation giver dig mulighed for at erstatte de manuelle processer og samtidig pleje både eksisterende og potentielle kunder gennem hele købsprocessen og levere relevant og målrettet indhold.
Marketing automation er en marketing-disciplin, hvor teknik, data og markedsføring smelter sammen og har potentiale til at både gøre kommunikationen med kunderne mere relevant og mindre tidskrævende for jer. Det er et godt redskab til at nedbryde siloerne mellem salg og marketing, så I kan arbejde mere effektivt. Det er relevant at tænke automatisering af markedsføring hos både B2C og B2B, hvor der er et stort behov for at kunne dokumentere effekten af markedsføring, når salget primært foregår offline.
Sådan arbejder vi med marketing automation
Marketing automation dækker over alt fra emails, landing pages, content marketing og strategiske budskaber på sociale medier. Vi dækker de fleste områder, men tilpasser indsatsen efter jeres forretning. Den vigtigste opgave i en hver marketingindsats er at sikre et solidt datagrundlag. Det vil være grundstenen i de fremtidige initiativer. Derfor er det første sted at starte altid at mappe datakilder og sikre, at data grundlaget er på plads.
Vi har lavet en række løsninger for vores kunder og været med til at lægge strategien for, hvordan særlig emails kan anvendes til at løfte kundernes forretning. Det er ikke så vigtigt for os, hvilken platform, som I vælger. Det vigtigste er, at platformen understøtter jeres ønsker og ambitioner. Vores erfaring er, at platforme som Hubspot og Apsis matcher de fleste opgaver.
Fra velkomst-email til automation
Når en bruger tilmelder sig jeres nyhedsbrev, får man typisk en kvittering - en velkomst email. I mange tilfælde stopper dialogen her, og starter først, når man sender næste nyhedsbrev. Det er ikke en særlig effektiv måde at kommunikere med sine kunder og potentielle kunder på. I stedet skal man betragte tilmeldingen af nyhedsbrevet som starten på købsrejsen. I har nu mulighed for at modne det nye lead henimod at blive kunde.
Det kræver ofte både tid og kræfter, og det er her, hvor I kan hente hjælp fra data og automatisering. I stedet for blot at lade det nye lead vente på jeres næste nyhedsbrev, kan I allerede nu begynde at modne brugernes interesse for jeres produkter. Baseret på brugerens adfærd på websitet, kan I begynde at score brugerens købsmodenhed. Dermed kan I ramme brugeren med de rette budskaber på rette tidspunkt. Og det vil være med til at løfte jeres digitale forretning.
Læs: Kom godt i gang med leadgenerering
Lad os komme i gang med dit projekt!
Skal vi tage en snak om dit næste web- eller IT-projekt? Angiv dine oplysninger nedenunder så kontakter vi dig hurtigst muligt.